Linkbuilding i Tyskland udgør for det meste en udfordring – ikke mindst som udlænding. For det første virker tyskerne mere skeptiske, når de bliver kontaktet af udlændinge. For det andet så koster links mere, end de gør i Danmark.
Det gode ved det tyske marked er, at der er masser af hjemmesider, som vil kunne danne rammen om links til enhver hjemmeside.
PR i Tyskland
Det særlige ved det tyske marked er også, at når du laver PR, så er det ekstremt svært at komme igennem til medierne. Oftest kan du ikke komme i direkte kontakt med journalisten, men skal først igennem til en formidler. Når du er kommet i kontakt med disse formidlere, som ofte er eksterne for selve mediet, så kan du begynde at opbygge relationen. Det er temmelig svært at få et link på første historie. Ofte bliver du nødt til at skrive et par historier for at opbygge tillid. Når du laver de første artikler, så sørg for, at de er lavet af allerhøjeste kvalitet. Laver du grammatiske fejl eller stavefejl, skal du nok ikke regne med, at du får noget publiceret via det pågøldende medie.
Linkprofiler i Tyskland
De fleste linkprofiler er præget af Wild West mentaliteten – der bliver skudt på alt, hvad der rører sig. Det vil sige, at uanset om der er tale om kommentarlinks eller directory links, så har dine konkurrenter sandsynligvis disse links. Generelt virker det til, at tyskerne typisk ikke er så kritiske, hvor de får deres links fra. Der er selvfølgelig afvigere fra reglen, hvor linkbuildingen bliver lavet ordentligt.
Når du entrerer med tyske linkbuildere, så skal du regne med, at en stor del af de links, der bliver fundet enten er directories eller PBN links.
Herunder kan du finde de første 100 links til dit tyske site: