
Kort om mig:
- 19 års erfaring fra bureau og inhouse
- Speciale i SEO, PPC og CRO
- Arbejder med GA4, GTM og andre, relevante datakilder
- Udpræget mangel på humor ifølge andre
(men hvad ved de) - Kan virkelig godt lide bullet points
Èn mand, én mission, masser af kaffe ☕️
Velkommen til Online-insights.dk, hvor du får hele marketingafdelingen i én person.
Jeg hedder Mikkel Ussing-Kelstrup, og jeg er stifter, ejer, tekstforfatter, SEO-nørd, datamenneske, købmand og kaffebrygger – alt sammen i ét og samme menneske. Jeg driver en lille, men dedikeret enmandsvirksomhed med én klar mission: at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive set, fundet og valgt online.
Hvad jeg laver, når jeg ikke opdaterer metatitler
Jeg laver søgemaskineoptimering, betalte kampagner, content marketing og det meste andet, der lugter af digital strategi. Kort sagt: Jeg hjælper dig med at få flere kunder online – uden at du skal svede over algoritmer, søgeord og adfærdsdata. Det er mit job at nørde med de ting, så du kan fokusere på dét, du er god til.
Og ja, jeg synes faktisk, det er sjovt at analysere data og split-teste annoncer.
(Der er en grund til, at jeg ikke laver madprogrammer på TV, hvilket min kone nok er ret lykkelig for.)
Hvorfor vælge en enmandsvirksomhed?
Godt spørgsmål! Når du arbejder med mig, får du ikke en junior-konsulent, en lang svartid eller en kæde af mellemledere. Du får direkte kontakt med den, der faktisk laver arbejdet – og som også tager telefonen, når du ringer. Det betyder:
-
Ingen slinger i budskabet
-
Høj fleksibilitet
-
Og et samarbejde med en, der rent faktisk går op i dine resultater
Du får personlig rådgivning, skræddersyede løsninger og fuld gennemsigtighed. Det eneste, jeg ikke lover, er hurtige mirakler – men jeg lover grundigt arbejde, ærlig sparring og en partner, der tænker strategisk (og sover med Google Analytics under hovedpuden).
Det lidt mere seriøse (men stadig ikke kedelige)
Jeg har flere års erfaring inden for digital markedsføring og SEO – både fra bureauverdenen og som selvstændig. Jeg har hjulpet alt fra webshops til rådgivere og håndværkere med at vækste online, og jeg ved, hvad der virker (og hvad der bare lyder smart).
Mit arbejde er data-drevet, men min tilgang er menneskelig. Jeg tror på, at markedsføring ikke kun handler om klik og konverteringer – men også om relationer, tillid og at skabe værdi for dine kunder.
Klar til at vækste online?
Hvis du leder efter en samarbejdspartner, der siger tingene, som de er, og som ikke gemmer sig bag fancy buzzwords og halve løfter – så lad os tage en snak.
Du kan kontakte mig ved at udfylde kontaktformularen herunder eller via mail
P.S. Jeg tager også imod kaffe, kage og gode råd – bare rolig, det er ikke et krav for at få et tilbud 😉
Let’s Start Something new
Say Hello!
Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig – det er helt uforpligtende.
(Dog med risiko for kaffe og kage)