Landing Pages og User Signals til SEO – 10 minutters guide

Har du haft oplevelsen, hvor alle fortæller hvor vigtig User Signals er i forhold til SEO, men der er ikke nogen, der konkretiserer, hvad man skal kigge på? Hvis du har 10 minutter, kan denne guide hjælpe dig godt på vej.

Bruger signaler bliver mere og mere vigtigt i forhold til SEO. Derfor er dit fokus på indholdssiden af dine sider særdeles vigtigt, og du bør derfor sidestille vigtigheden med klassisk onpage optimering med søgeord.

Mobil tilgang
Når du skal lave gode og effektive landingssider, er det vigtigste, at du har en mobil tilgang. Det betyder, at hele din tankegang skal kredse omkring, hvordan UX er på mobilversionen. Når du ser nedenstående video bliver det indlysende, om du tænker på dette layout:

… eller dette layout (det er den samme side):

https://www.youtube.com/watch?v=b0KQaZkDBKU

Større fokus på indhold og opbygning

tre vigtige faktorer

1) Forankring

Forestil dig, at du søger på “Løbesko Herre” (cirka 2.200 s/m) og lander på en side som denne:

Som E-handler er du interesseret i at holde på brugeren, når han er kommet ind på din side. Fordi brugerens tålmodighed/Attention Span er ret begrænset (med mindre han er helt afklaret med, hvad han vil have, og det befinder sig på din side),  så vil det være en fordel at bekræfte brugeren i, at han er nået til den rigtige side. Dette kaldes også “Forankring” i klassisk markedsføringsteori. Forankring betyder kort fortalt, at det, du har søgt på (løbesko herre), skal afspejle sig visuelt i enten tekst eller billede. Derfor kunne ovenstående screendump også anfægtes teoretisk.

Dog skal det siges, at afhængig af enhed, produkt og målgruppe, så varierer attention span, sådan at brugeren scroller en gang eller to, før han bevidst eller ubevidst beslutter sig for at forlade hjemmesiden.

I dette tilfælde bliver forankringen tydelig efter et enkelt scroll, da både tekst og produktbilleder helt tydeligt bekræfter searcher intent – altså noget om Løbesko Herre:

Fængende tekster – et enkelt trick

Har du før været inde på hjemmesider, hvor der er så meget tekst, at det virke uoverskueligt at læse det hele? Hvis ja, så har hjemmesiden sandsynligvis ikke brugt Bridge-Princippet.

Helt enkelt fortalt består Princippet af 3 dele:

  1. Du starter med et spørgsmål – “Har du nogensinde…”. Dette spørgsmål fører over til selve indholdet
  2. Starten af indholdsdelen skal fokusere på et problem, der skal løses for brugeren. Dette problem bliver løst, hvis bare bruger en overskuelig tidsramme med at læse indholdet.
  3. Herefter kommer selve indholdet. Er der tale om en indholdstung tekst, så sørg for at bruge mange overskrifter og meget gerne videoer, der understreger/forankrer dine budskaber.

Meget tekst bliver ikke læst

Hvis du laver en kompakt tekst med mange ord og måske endda mange fagtermer, så er det en god idé at lave en oversigt over dit indhold, så brugeren selv kan være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges på. Hvis du har mod på gøre indholdfortegnelsen klikbar, så er der en let guide her.