61 33 25 37 [email protected]

Kender du det, hvor du læser en artikel, der er enooooooormt lang, og sagtens kunne være kogt ned til få sætninger?

Dét gør sig gældende her. Essensen er – når du skal forsøge at lave PR eller få publiceret content andre steder end dit eget site, så er der én regel, der gælder:

LAV KONGECONTENT – KUN DET ALLERBEDSTE ER GODT NOK!

Hvis du ikke kredser om dit content og selv får lyst til at læse det, så gør andre det heller ikke.

Hvis du laver mellemgodt content – så lad være. Det bliver ikke brugt og værdsat.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad godt content kan være, så handler denne artikel om nyhedskriterierne.

nyhedskriterierne

På billedet: En mand læser avisen – nyhedskriterierne

I dagens medielandskab bombarderes vi dagligt med nyheder fra hele verden. Men hvad gør en begivenhed nyhedsværdig? Hvordan beslutter journalister og redaktører, hvad der skal dækkes? Svaret findes i de såkaldte nyhedskriterier. Disse kriterier udgør en grundlæggende tjekliste, som journalister og redaktioner anvender, når de skal vurdere nyhedsværdien af en begivenhed. De første fem kriterier er de klassiske kriterier. De andre kriterier varierer fra publisher til publisher.

1. Væsentlighed (Relevans) Nyheder skal være relevante for publikum. Væsentlighed kan vurderes ud fra omfang, betydning eller konsekvens. En begivenhed, der påvirker mange mennesker eller har stor betydning for samfundet, er ofte nyhedsværdig.

Du kan se eksempler på nyhedskriteriet væsentlighed her

2. Aktualitet Nyheder bør være aktuelle. Begivenheder, der lige er sket eller stadig udvikler sig, prioriteres højere, da publikum ønsker at blive opdateret med de seneste begivenheder.

3. Identifikation Hvis publikum kan identificere sig med en nyhed eller personerne i den, vil den ofte blive opfattet som mere relevant. Det kan være en begivenhed, der sker tæt på, eller en historie om personer, som publikum kan relatere til.

Du kan læse mere om nyhedskriteriet identifikation her.

4. Sensation Dramatiske, chokerende eller usædvanlige begivenheder fanger ofte publikums opmærksomhed. Katastrofer, skandaler og andre opsigtsvækkende hændelser har stor nyhedsværdi.

Du kan læse mere om nyhedskriteriet sensation her.

5. Konflikt Konflikter, uanset om de er politiske, sociale eller personlige, skaber ofte interesse. Stridigheder, uenigheder eller spændinger mellem parter kan drive en nyhedshistorie.

Læs mere om nyhedskriteriet konflikt her.

6. Prominens Berømte personer eller organisationer får ofte mere medieopmærksomhed. Nyheder om kendte personer, store virksomheder eller magtfulde institutioner vurderes ofte som mere nyhedsværdige end lignende historier om ukendte individer eller grupper. Når Kronprinsessen dækker en begivenhed som protector, så giver det medieomtale. Sjældent på grund af den oprindelig sag, men fordi Kronprisessen med sin tilstedeværelse kaster stjernestøv over eventet.

7. Kontinuitet Nogle nyheder er en del af en længerevarende historie eller en saga, der har fanget publikums opmærksomhed over tid. Historier, der bygger videre på tidligere dækkede begivenheder, kan fortsætte med at være nyhedsværdige.

Læs mere om nyhedskriteriet kontinuitet her.

 

Opsummering

Nyhedskriterierne fungerer som en guide til, hvordan medierne vælger og prioriterer nyheder. Selvom kriterierne giver en generel ramme, er det vigtigt at bemærke, at den faktiske nyhedsdækning også kan påvirkes af andre faktorer som redaktionelle beslutninger, ressourcebegrænsninger, mediehusets profil og publikums præferencer. Forståelse af disse kriterier kan hjælpe medieforbrugere med at få indsigt i, hvordan og hvorfor bestemte historier præsenteres på den måde, de gør.

Når du skal i kontakt med en journalist, så lad være med at se det som en one-and-done, hvor du bevidst eller ubevidst udnytter journalisten. De fornuftige mennesker, der lever i en hverdag med deadlines. Dette bevirker, at de på et splitsekund skal vurdere, om dine intentioner er reelle. Når du kun går efter et link, så fanger de det med det samme. På denne måde spilder du deres (og din egen) tid. Opbyg en relation.

Lav eventuelt en presseside på dit site, hvor journalisten kan finde inspiration, billeder, citater etc, når det passer ind i journalistens fortravlede hverdag.