Denne artikel er skrevet den 17. september 2025. Der tages forbehold for nyere versioner end IOS26
I den digitale markedsføringsverden gør forskellen mellem normal browsing og private browsing udslag i konkrete situationer hver dag. Lad os se på, hvordan disse to browsing-tilstande påvirker tracking gennem praktiske eksempler.

Normal browsing: Når tracking virker optimalt

Eksempel 1: E-commerce retargeting Sarah besøger Zalando og kigger på et par støvler til 899 kr. Hun forlader siden uden at købe. I normal browsing har Zalando nu placeret en cookie på hendes computer. De næste dage ser Sarah annoncer for præcis de samme støvler på Facebook, Instagram og forskellige nyhedssites. Efter en uge kommer der endda en e-mail med 10% rabat på netop de støvler, hun kiggede på. Hun ender med at købe dem.

Hvorfor det virker: Cookien fra Zalando kommunikerer med Facebooks Pixel og Google Ads, som genkendte Sarah på tværs af alle platforme. Hendes browsing-historik blev gemt, så retargeting-kampagnen kunne køre i flere dage.

Eksempel 2: Cross-device tracking Michael søger på “billig ferie til Grækenland” på sin arbejdscomputer i normal browsing. Om aftenen får han annoncer for Grækenland-rejser på sin telefon, selvom han er logget ind på den samme Google-konto. Rejsebureauet kan følge ham på tværs af enheder.

Hvorfor det virker: Googles økosystem kan matche browsing-adfærd på tværs af enheder gennem login-status og cookies, der synkroniseres mellem computer og telefon.

Private browsing: Når tracking går i stykker

Eksempel 1: Mislykket retargeting Lars bruger private browsing til at researche en dyr laptop på Elgiganten til 15.000 kr. Han sammenligner priser på Proshop og Computersalg. Dagen efter åbner han sin normale browser og besøger Facebook – ingen laptop-annoncer. Cookies fra hans research-session blev slettet, så retargeting-systemerne kan ikke genkende ham.

Hvad der går galt: Private browsing sletter alle cookies, når sessionen lukkes. Elgigantens retargeting-kampagne kan ikke finde Lars igen, selvom han var en høj-værdi prospect.

Eksempel 2: Brudt conversion tracking Maria starter i private browsing med at søge på Google efter “bedste kreditkort 2025”. Hun klikker på en annonce fra Danske Bank og udfylder halvdelen af en ansøgning, men lukker siden. Senere på dagen genåbner hun sin normale browser, googler “Danske Bank kreditkort” og gennemfører ansøgningen. Danske Banks tracking viser to forskellige “kunder” – den første session kan ikke forbindes med den endelige konvertering.

Hvad der går galt: Analytics kan ikke se, at det er den samme person. Attribution-modellen fejler, og Danske Bank tror, at deres betalte Google Ads ikke fungerer, selvom de faktisk drev konverteringen.

Situationer hvor tracking virker – og ikke virker

Private browsing virker IKKE for:

Retargeting-kampagner: En tøjbutik kan ikke vise dig annoncer for den jakke, du kiggede på i private browsing, fordi cookien forsvinder.

Cross-session analytics: Google Analytics kan ikke følge, at du først besøgte en hjemmeside i private browsing og senere returnerede i normal browsing.

Personaliseret indhold: Netflix kan ikke huske, hvad du så i private browsing, så anbefalinger baseret på den adfærd går tabt.

Email remarketing: Din e-mailadresse kan ikke forbindes med browsing-adfærd fra private sessions, så automatiserede “du glemte noget i kurven”-mails sendes ikke.

Private browsing virker stadig for:

Server-side tracking: Hvis du logger ind på din bankkonto i private browsing, kan banken stadig se dine transaktioner – de er gemt på deres servere, ikke i din browser.

IP-baseret tracking: Din internetudbyder og hjemmesider kan stadig se din IP-adresse og dermed din omtrentlige lokation.

Session-baseret tracking: Inden for samme private browsing-session virker cookies normalt – så en webshops indkøbskurv fungerer stadig.

First-party data: Hvis du indtaster din e-mail for at få et nyhedsbrev i private browsing, har virksomheden stadig den information.

Konkrete konsekvenser for marketingfolk

Tabte leads: En bilforretnders online formularer viser måske kun halvdelen af de faktiske interesserede kunder, fordi private browsing bryder tracking mellem research og handel.

Fejlagtig attribution: Facebook Ads får måske ikke kredit for konverteringer, der startede i private browsing, hvilket fører til forkerte budget-beslutninger.

Ineffektiv personalisering: E-commerce sites kan ikke vise relevante produktanbefalinger til returkunder, der bruger private browsing, hvilket reducerer salget.

Dyrere kunderhvervning: Uden retargeting må virksomheder satse hårdere på dyre førstegangs-annoncer frem for billigere retargeting til varme leads.

Hvad kan marketingfolk gøre?

Den stigende brug af private browsing tvinger marketingfolk til at tænke anderledes. Fokus på first-party data gennem nyhedsbreve og kundekonti bliver afgørende. Contextuel annoncering – som at vise bil-annoncer på bil-websites frem for at følge individuelle brugere – vinder frem. Og det bliver mere vigtigt end nogensinde at skabe så god en oplevelse, at kunderne frivilligt ønsker at dele deres information.

Private browsing er ikke bare en teknisk udfordring – det er et signal om, at forbrugerne ønsker mere kontrol. De virksomheder, der bedst tilpasser sig denne nye virkelighed, vil have et konkurrenceforhold i fremtidens digitale marketing.